Gad vide…
hvor længe jeg skal være syg? Har nu været syg i to uger. På den ene eller anden måde.
På den positive side, så er snottet ikke klumpet og mørkegrønt længere og min nyerhvervede astmaspray hjælper virkelig mine bronkier med at slappe af og ikke sende “HOST SÅ FOR SATAN” op til min hjerne med få minutters mellemrum. Problemet er bare, at grunden til, at jeg føler mig en anelse bedre udelukkende skyldes medicinering og ikke at jeg rent faktisk er mere rask end jeg var igår.
Julepyntningen har indtil videre foregået sådan, at ungerne har kastet julepynt, hvor de mente det ville pynte. Nogle steder direkte oven på rodet. Alle steder oven på støvet. Der er ikke noget at gøre ved det, jeg gider ikke stresse mere over det jeg ikke når. For jeg orker ikke mere. Manden er også ved at være kørt træt men har dog alligevel taget ungerne med i svømmehal. Jeg nyder roen og har virkelig nydt at sidde helt alene med en bog og vide at afslapning er det bedste for mig lige nu.
Jeg er tæt på, at være kørt helt ned. Og hvad sker der så? Der kommer en sød mand med en meget flot buket. Sørme om ikke min dejlige mor mente at jeg trængte til en krammer. Hvor heldig kan man være? Jeg har i hvert fald været meget heldig. Jeg blev virkelig rørt!