aagren.dk

Stadig syg og nu efterhånden ret så stresset. Alt det jeg skulle nå i sidste uge på arbejdet og herhjemme, det har jeg ikke nået. Næste uge skulle jeg lave helt andre arbejdsmæssige ting og herhjemme skulle jeg nyde godt af en speciel gæst. Arbejdsmæssigt skal jeg indhendte det forsømte, men herhjemme skal der dælme være tid til gæsten. Hun er længe ventet! Af både mig og datteren min. Vi glæder os, jeg håber jeg har energien til at leve op til forventningerne.

Jeg lærer stille og roligt, at jeg skal leve op til egne forventninger og ikke andres. Men når det kommer lige præcist til denne gæst, vil jeg så gerne også leve op til hendes. Hun er nemlig helt speciel og min første og meget store skat. Det skal hun mærke i denne uge.

Tænkte det var bedst lige at få løbet en tur inden fødselsdagsbrunch hos storebror. Løb ud kl 7:54 og jeg kan allerede nu afsløre, at det er ret så koldt.

2,12 km på 16 min.

Det er jo ikke overvældende, men det føles helt ekstremt godt - her bagefter. For det var i sandhed en kold omgang for lungerne. Nu får jeg nok Bo Hamburger-hoste.

Et godt eksempel på den prioritering, som man bliver tvunget til når man følger WW, er:

1 stk. wienerbrød
eller
aftensmad

…

Det koster ca. det samme i point. Jeg ved godt hvad jeg vælger.

En passioneret WW’er - ja hvad er det?
WW står for Weightwatchers og er et amerikansk program, der er udviklet til os der gerne vil tabe os. Ud over at være en pengemaskine, så er det altså også et helt fantastisk program, hvor man taber sig og lærer at prioritere.

For er der en ting, som overvægtige har svært ved, så er det at prioritere. Eller det vil sige, man prioriterer det hele… og det i så rigelige mængder.

Hvad kan det her program som de andre ikke kan?
Programmet følger de officielle kostanbefalinger i Danmark men der udover er det et let og overskueligt redskab til at prioritere. Alle madvarer har fået tildelt et antal point, fx. koster et stk. levebørd kernegrovrugbrød 1,5 point. Hvor mange point man må spise for bliver udregnet ud fra køn, alder, højde, aktivitetsniveau og vægt.

Vægten er medtaget i regnestykket, da det er vigtigt at spise mere når man vejer mere. Kroppen har brug for mere og så er der også den lille finte, at det ikke er så hårdt som at gå på et minimum af kalorier. Dermed er der større chance for at lykkes.

Som minimum skal man spise for 17 point hver dag. Der er altså ikke noget lynkur her! Kvinder taber ca. mellem 0,5 og 1 kg om ugen og mænd mellem 1 og 2 kg om ugen.

Motion bliver belønnet direkte ved ekstra point, som man kan spise for. Det anbefales, at man spiser for dem i forbindelse med motionen, men man kan også spare dem op til en anden dag, eller bare tabe det ekstra fedt.

Prioriteringen, som programmet har indbygget, går både ud på at prioritere inden for en dag, men også inden for en uge. Det vil sige, at skal man til fx en brunch, så kan man spare op til den forhånd. Enten ved at spise mindre de andre dage i ugen eller ved at dyrke motion (eller begge dele!).

Hvorfor ikke bare tælle kalorier derhjemme?
Det kan man sikkert også nemt. En af ulemperne ved det er, at man ikke får fælleskabet som WW giver på møderne og på deres forum. En anden er, at det er noget besværligt at tælle kalorier, ikke mindst når det gælder hovedregning og bedømmelse af vægten af maden.

Jeg har været igang siden den 9. januar med varierende intensitet. Jeg har til dato tabt 23,5 kg - det virker! Det gør alt muligt andet også, men det her er den bedste metode for mig.

at strække ballerne ud efter løbetur!

Av min jøv.

Jeg er vild med iforms ruteopmåler. For med den ved jeg, at jeg i dag har løbe:

2,7 km på 18 min.

Jeg er ganske godt tilfreds. Det er kun anden gang, jeg er ude og løbe. Det er en blæret motionsform, for dem som kan lide det. Hurtig, uafhængig af andre og sundt for både kondition og knogler.

For dem der ikke kan lide at løbe, er det nok bare ren tortur.

Selv om det kun er anden gang, jeg er ude og løbe, så har jeg selvfølgelig sat mig ind i utroligt mange aspekter af motionsformen løb. Jeg er vel efterhånden en selvbestaltet ekspert…

Det vigtigste jeg har fundet ud af er:

Man skal have rigtige løbesko - ikke nogle billige nogle
Man skal have de rigtige løbesko til ens løbestil, til det kræves en lille test hos din løbeskoforhandler
Man skal have rigtigt løbetøj
Man skal have det rigtige løbetøj til årstiden
Man skal ikke starte for hårdt op - sener, muskler, kondition og knogler skal kunne følge med
Er man totalt bybegynder, kan man med stor fordel følge iforms nybegynder løbeprogram. Da man som nybegynder ikke er så god til at lytte til sin krop, så bør det følges slavisk

Og således er jeg så gået igang. Havde de rigtige sko (fra et tidligere anfald af “jeg skal s.. igang med at løbe, ja jeg skal”) og investerede i et par rigtige løbebukser til årstiden. Jakken har jeg fra da jeg cyklede. Programmet jeg løber efter er “jeg lytter til min krop”. Selv om jeg er nybegynder i løbeskoene, er jeg i nogenlunde form, da jeg spiller squash.

Det føles overraskende godt - nu håber jeg skinnebenet holder.

Lige om lidt skal jeg hjem. Jeg håber i den grad, at jeg når at få løbet i dag. Det er ellers en presser, da manden har en aftale efter aftensmaden, så der skal jeg være hjemme ved datteren.

Men måske er det største problem i virkeligheden at tage sig sammen? Jeg håber jeg kan, altså tage mig sammen. Løbe kan jeg - da i hvert fald nogen lunde.

Pudsigt, som en lang togtur med en god bog kan give en fornyet energi. Jeg kunne nemt have brugt en time mere.

Førhen var en togtur ren transport. Nu er den en mulighed for alenetid uden anden afbrydelse end: “Vil du have et stykke frugt?”. Er det ikke bare helt fantastisk?

Men så er det nu engang endnu mere pudsigt, hvorfor man ødelægger den fornyede energi fuldstændigt ved at gå for sent i seng og dermed være møgtræt dagen efter. Nogen gange skulle man tro, at jeg stadig var 18 - det er jeg bare slet ikke.

Chick lit er den nye kvindelitteratur - eller tøselitteratur. Meget underholdende, som regel velskrevet og altid med en humoristisk indgang til emnet og ikke mindst sig selv. Dejligt at læse og let at læse. Det betyder, som regel, ikke så meget om man kun får læst tre sider inden datteren råber “jeg er færdig” og man dermed afbrydes.

Måske fordi jeg lige er målgruppen mht. farve, alder og køn havde jeg havde egentligt ikke studset over, at bøgerne som regel omhandler hvide kvinder i 20′erne og 30′erne. Det kan være både hjemmegående og karrierekvinder. Bøgerne kan godt give en noget at tænke over, sådan på det rent personlige plan, men indtil videre har jeg dog ikke oplevet den store tagen stilling til hvad der sker i den store verden. Det er ok, når jeg har brug for det, læser jeg bøger som Drageløberen den gav eftertanke nok i flere uger.

Nu viser det sig (for mig), at der findes forskellige typer af Chick lit, f.eks. Chica lit som er latinamerikansk og Indian Chick lit som er indinsk. Der findes sikkert mange andre, jeg holder mig nu til den version der er stilet til mig.

Skulle der stadig herske tvivl om hvilken litteratur, jeg har prøver at beskrive, så er der flere filmatiseringer at henvise til f.eks. Bridget Jones’s Diary og The Devil Wears Prada. Personlig er jeg ret glad for Sophia Kinsella og Marian Keyes og nu viser det sig oven i købet at Kinsellas Shopaholic er filmatiseret og kommer til februar - håber de fanger stemningen og ikke bare laver det til en tøsekommedie.

Edit: Fandt dette link til en hjemmeside om Chick lit bøger: http://chicklitbooks.com/

På Saxo har de en chick lit kategori - det gør det lidt nemmere. Andre bodhandlere har sikkert det samme.

Hvorfor skal det være så svært at finde ud af?

Hvorfor kan udbyderen ikke bare lige en lille knap jeg kan trykke på og vupti, så er det opgraderet til nyeste og sikreste version. Hvor svært kan det være?

… svært for mig i hvert fald.