aagren.dk

Den store skal gå 0. klasse om. Og hvorfor så det? Jo, hun har koncentrationsbesvær. Socialt fungerer hun rigtigt godt. Får nemt venner og nogen at lege med.

Når hun skal koncentrere sig er det, at problemerne kommer.
Kan ikke sidde stille på stolen.
Har svært ved at fokusere på papir på bordet og derefter på tavlen.
Har svært ved at koncentrere sig når der er mange omkring hende eller bare støj omkring hende.
Hun har meget svært ved at koncentrere sig om ting, der ikke lige har hendes interesse. Så afledes hun nemt.

Og når der i klassen var 29 elever (grundet projekt to store klasser, tre lærere, vi deler dem ofte op på tværs af klasserne) så er der meget larm og uro.

Alt dette lærte vi hurtigt da pigen var kommet i 0.klasse i sommeren 2009. I starten tilskrev vi det udelukkende umodenhed. Da hun bliver motorisk testet i november måned viser det sig, at hun motorik ikke er alderssvarende. Desværre fik vi først beskeden om dette sidst i januar måned, da hun skulle starte på motorikholdet på skolen - vigtige måneder, hvor vi kunne have trænet blev spildt.

På trainyoureyes.com skriver de nedenstående (i parantes efter hvert punkt min vurdering af den store pige):
Observationer som forældrene/børnehavepersonalet kan gøre:

• Sidder barnet uroligt når det skal tegne (f.eks. op og ned med benene) (ja, sidder altid meget uroligt når hun laver noget)
• Klipper barnet “med munden”, når det klipper i papir (har jeg ikke lagt mærke til)
• Klodsede bevægelser (synes jeg ikke, hopper på trampolin, laver saltomortaler, klatrer i træer)
• Bryder sig ikke om at køre i karruseller, gynge etc. (elsker det!)
• Synlig anstrengelse ved “nærarbejde” - se i bog, lave perler, tegne etc. (rynker pande, gnider øjne, tildækker det ene øje) (tja, har i hvert fald aldrig lavet den slags ret meget)
• Bliver hurtigt træt af at se i bog, tegne, lave perler etc. (svært at sige, men hun elsker når vi sammen læser i en bog)
• Meget nem at distrahere, kan f.eks. ikke tåle lidt baggrundsstøj (ja)
• Lav koncentrationsevne (ja)
• Eventuel hovedpine (tror det ikke)

Kunne vi selv have opdaget dette tidligere? Ja, hvis vi havde vist mere om emnet kunne vi måske. Men pigen snyder i de test der laves på børn i børnehavealderen. For hun bliver ikke svimmel når hun drejer om sig selv, hun slår kolbøtter og har kunnet det siden hun var 2 år, hun er en meget fysisk aktiv pige. Alle tre ting der taler for, at hun er motorisk godt med.

Hvor er vi så nu?
Pigen har problemer med motorikken på flg, punkter:
Medbevægelser
Højre-ventre bevægelser
Hånd-øje koordinationen

Disse problemer opstår sikkert alle sammen på grund af hendes dårlige syn, manglende samsyn og dovent øje. Hvor ville jeg ønske, at jeg havde været klogere da den store var yngre. For så kunne vi have trænet tingene. Leget tingene ind.

Nu går den store pige til motorisk træning hos en fysioterapeut. Træningen på skolen stoppede nemlig mærkeligt nok dengang hun overgik fra 0.klasse til førskolen (i SFO’en) i april måned. Herhjemme træner vi i leg. Masserer og rører en masse ved hendes ben og fødder så hun får større kropsbevidsthed.

Det lader til at træningen hjælper - i hvert fald på udviklingen af motorikken. Håbet er, at det viser sig i koncentrationen med tiden.

Kort sagt, i vores tilfælde:
Dårlig syn og synsproblemer medfører dårlig motorisk og motoriske problemer medfører dårlig koncentration og koncentrationsbesvær

Øjnene og synet har været trænet siden pigen var 2 år.
Motorikken har været trænet i skoleregi fra februar 2010 til april og hos fysioterapeut fra maj og frem.

trainyoureyes.com er en fantastisk hjemmeside, der forklarer hvordan synet fungerer, øjnenes samspil og hvilke problemer det kan give, når synet ikke fungerer optimalt.

Har du et barn med koncentrationsbesvær, kig da her for Børn.
Har du selv koncentrationsbesvær, kig da her i Test dine øjne
Er du i det hele taget bare nysgerrig, kig da her i leksikonnet

Vi kan alle blive meget klogere når det omhandler motorik, syn og koncentration. Det ville være en stor fordel, om de forskellige behandlere i vores sundhedsvæsen udvidede deres horisont og meget tidligt gjorde forældre, til børn med synsproblemer, opmærksomme på de motoriske konsekvenser af synsproblemer.

At gribe en bold træner bla. synssansen - fx den del der bruges når man skiftevis skal fokusere på tavlen og papiret på bordet.

Således er linket til artiklen på jp.dk

Så er det bare jeg tænker

Stort underskuld i:
Vejle Kommune?
Vejle Bowlingeklub?
Vejle Handelsgymnasium?
Vejle Boldklub?
Vejle Danselaug?

Helt ærligt, så meget skal man da heller ikke spare på tasterne, at man ikke i overskriften, kan oplyse hvor det underskud er.

har man ikke ingen rettigheder.

Kun følelser.

Det kan være meget hårdt.

Manden drillede datteren under maden:
Datteren: Mor er sød.
Manden: Er mor blød?
Datteren: Ja, mor er blød om hjertet

Findes det meget bedre?

“En charmerende mand” er skrevet af Marian Keyes og er vel nærmest spritny. Bogen er i chick lit genren, men som altid har Marian Keyes et alvorligt emne med. Hviket skal ikke afsløres her.

Bogen er fængslende. Der er meget vellykket indsat et par små teasere inde i bogen. Små indlæg, der i den grad formår at vække ens nysgerrighed og giver lyst til at læse videre.

Kvinderne, der portrætteres, er meget forskellige: skrøbelige, stærke, nedbrudte. Og så alligevel ikke.

På litteratursiden findes en anmeldelse af bogen. Selv er jeg ikke helt enig, jeg synes nemlig ikke det er forstyrrene at skifte mellem de forskellige kvinder (og dagbogsform og roman). Til gengæld har jeg så meget lyst til at følge kvinden, at jeg helt savner hende når der skiftes til en ny. Der er i alt fire-fem kvinder, hvis historie bliver fortalt.

Hermed anbefales bogen.

Pædagogerne fortæller, at datteren er faglig moden men har lidt for mange udfordringer på det sociale plan til, at hun er skolemoden. Hvad betyder det? Hun kan godt modtage en kollektiv besked. Hun kan ikke rigtigt koncentrere sig om, at sidde stille og lytte til de andre børn fortælle. Hun kan blive rigtigt ked af det, hvis der f.eks. skal deles noget ud og hun ikke får rigtigt hurtigt. Eller hvis der er pakkeleg, så vil hun meget nødigt give pakken videre (det vil jeg nu heller ikke). Drejer tingene sig ikke om hende, så gider hun ikke rigtigt.

Noget af det skyldes, at hun er enebarn. Når halvbror og -søster er her hver anden weekend har datteren fået først mens de andre ventede. Ikke for at forfordele hende (i hvert fald ikke bevist), men simpelthen fordi de er store nok til at vide, at de nok skal få og derfor ikke gider høre på hendes brok. De venter bare og hun får først.

Havde egentligt affundet mig med, at datteren skulle vente med at komme i skole til næste år. Selv om jeg ved, at hun til den tid vil være foran de fleste bogligt. Hun elsker at lege med tal og bogstaver. Det gør jeg for øvrigt også. Så er det jeg læser, at der er alt for mange pædagoger der vurderer, at ungerne skal vente med at komme i skole. I hvert fald i følge skolerne. Skolerne skal netop lære børnene at sidde stille. Onklen min, der også kommer fra skoleverdene, siger præcist det samme.

Hvad skal man gøre? Følge pædagogerne? Eller tage beslutningen om, at datteren skal afsted i førskole til april - og tænk hvis hun skal gå børnehaveklassen om. Det vil være et stort nederlag for hende, er jeg sikker på.

Var egentligt forundret over, at pædagogerne mente, at hun ikke skulle afsted. Men er mødre ikke altid det - forundret over, at andre mener anderledes om deres børn.

Jeg tror jeg vil søge hjælp til beslutningen hos skoleverdenen. Hvad kan de håndtere og hvad kan de ikke. Det må være det der afgør om hun skal afsted … tror jeg.

hvor længe jeg skal være syg? Har nu været syg i to uger. På den ene eller anden måde.

På den positive side, så er snottet ikke klumpet og mørkegrønt længere og min nyerhvervede astmaspray hjælper virkelig mine bronkier med at slappe af og ikke sende “HOST SÅ FOR SATAN” op til min hjerne med få minutters mellemrum. Problemet er bare, at grunden til, at jeg føler mig en anelse bedre udelukkende skyldes medicinering og ikke at jeg rent faktisk er mere rask end jeg var igår.

Julepyntningen har indtil videre foregået sådan, at ungerne har kastet julepynt, hvor de mente det ville pynte. Nogle steder direkte oven på rodet. Alle steder oven på støvet. Der er ikke noget at gøre ved det, jeg gider ikke stresse mere over det jeg ikke når. For jeg orker ikke mere. Manden er også ved at være kørt træt men har dog alligevel taget ungerne med i svømmehal. Jeg nyder roen og har virkelig nydt at sidde helt alene med en bog og vide at afslapning er det bedste for mig lige nu.

Jeg er tæt på, at være kørt helt ned. Og hvad sker der så? Der kommer en sød mand med en meget flot buket. Sørme om ikke min dejlige mor mente at jeg trængte til en krammer. Hvor heldig kan man være? Jeg har i hvert fald været meget heldig. Jeg blev virkelig rørt!

Stadig syg og nu efterhånden ret så stresset. Alt det jeg skulle nå i sidste uge på arbejdet og herhjemme, det har jeg ikke nået. Næste uge skulle jeg lave helt andre arbejdsmæssige ting og herhjemme skulle jeg nyde godt af en speciel gæst. Arbejdsmæssigt skal jeg indhendte det forsømte, men herhjemme skal der dælme være tid til gæsten. Hun er længe ventet! Af både mig og datteren min. Vi glæder os, jeg håber jeg har energien til at leve op til forventningerne.

Jeg lærer stille og roligt, at jeg skal leve op til egne forventninger og ikke andres. Men når det kommer lige præcist til denne gæst, vil jeg så gerne også leve op til hendes. Hun er nemlig helt speciel og min første og meget store skat. Det skal hun mærke i denne uge.